Dette kapitel beskriver, hvilket udstyr der krµves for at komme i gang med Debian. Der er ogsσ henvisninger til yderligere information om maskindele, der underst°ttes af GNU og Linux.
Debian har ikke flere krav til udstyret end Linuxkernen og GNU-vµrkt°jerne har.
Derfor kan Debian k°re pσ enhver arkitektur eller platform, som Linuxkernen,
libc og gcc findes til og hvor disse findes i Debianudgaver. Der
er flere detaljer om i386-arkitektursystemer, som er testet med Debian, pσ
siderne om Debianudgaver http://www.debian.org/ports/i386/.
Frem for at fors°ge at beskrive alle de maskinopsµtninger, der underst°ttes for Intel x86, vil kapitlet give generelle oplysninger og henvisninger til, hvor yderligere information findes.
Debian 3.0 underst°tter elleve st°rre arkitekturer og adskillige 'varianter' for hver arkitektur.
Arkitektur | Debian variant
---------------------+-----------------------
Intel x86-baseret | i386
| - vanilla
| - idepci
| - compact
| - bf2.4 (eksperimentel)
|
Motorola 680x0: | m68k
- Atari | - atari
- Amiga | - amiga
- 68k Macintosh | - mac
- VME | - bvme6000
| - mvme147
| - mvme16x
|
DEC Alpha | alpha
| - generic
| - jensen
| - nautilus
|
Sun SPARC | sparc
| - sun4cdm
| - sun4u
|
ARM og StrongARM | arm
| - netwinder
| - riscpc
| - shark
| - lart
|
IBM/Motorola PowerPC | powerpc
- CHRP | - chrp
- PowerMac | - powermac, new-powermac
- PReP | - prep
- APUS | - apus
|
HP PA-RISC | hppa
- PA-RISC 1.1 | - 32
- PA-RISC 2.0 | - 64
|
Intel ia64-baseret | ia64
|
MIPS (big endian) | mips
- SGI Indy/I2 | - r4k-ip22
|
MIPS (little endian) | mipsel
- DEC Decstation | - r4k-kn04
| - r3k-kn02
|
IBM S/390 | s390
| - tape
| - vmrdr
|
---------------------+----------------------------
Dette dokument omfatter installationen for i386-arkitekturen. Hvis du
har brug for oplysninger om andre af de arkitekturer, Debian underst°tter, kan
du kigge pσ Debian-udgaver-siderne.
Alle oplysninger om underst°ttelse af enkelte enheder findes i Linux Hardware
Compatibility HOWTO. Dette afsnit beskriver kun det mere
grundlµggende.
Nµsten alle x86-baserede processorer er underst°ttede. Det gµlder ogsσ AMD- og Cyrix-processorer, ligesom nyere processorer som Athlon, K6-2 og K6-3 underst°ttes. Dog vil Linux ikke k°re pσ en 286'er eller en tidligere processor.
Systembussen er den del af bundkortet, det g°r de muligt for CPU'en at kommunikere med andre dele sσsom lagerenheder. Din computer skal benytte en ISA, EISA, PCI, MCA (bruges i IBMs PS/2-serie) eller VESA Local Bus (VLB, nogen gange kaldet VL-bus).
Du b°r bruge et VGA-kompatibelt grafikkort til konsol-terminalen. Nµsten ethvert moderne grafikkort er kompatibelt med VGA. ╞ldgamle standarder som CGA, MDA eller HGA burde ogsσ fungere, forudsat at du ikke skal bruge X11-underst°ttelse. Bemµrk, at X11 ikke bruges under installationsprocessen.
Debians underst°ttelse af grafikkort bestemmes af det underliggende XFree86
X11-system. Den nyere AGP-videobus er i virkeligheden en tilpasset
PCI-specifikation, sσ de fleste AGP-grafikkort fungerer under XFree86.
Detaljer om underst°ttede grafikbusser, -kort, skµrme og pegeredskaber findes
pσ http://www.xfree86.org/.
Debian 3.0 indeholder X11-version 4.1.0.
Bµrbare computere underst°ttes ogsσ. Bµrbare er ofte specialiserede eller
indeholder specielle maskindele. Tjek Linux bµrbare-sider for at se
hvor godt netop din bµrbare fungerer under Linux.
Underst°ttelse af flere processorer — ogsσ kaldet "symmetrisk multi-processing" eller SMP — underst°ttes for denne arkitektur. Dog bruger Debian 3.0's standard-kerneaftryk ikke SMP. Dette burde ikke forhindre installation, da den almindelige ikke-SMP-kerne burde kunne starte SMP-systemer op. Kernen bruger ganske enkelt kun den f°rste CPU.
For at g°re brug af flere processorer er du n°dt til at erstatte Debians standardkerne. Beskrivelsen af, hvordan du g°r dette, kan du finde i Oversµttelse af en ny kerne, Section 9.6. Du kan aktivere SMP ved at vµlge "symmetric multi-processing" under punktet "General" i kerneopsµtningen (gµldende for kerneversion 2.2.20).
I mange tilfµlde vil den f°rste opstart ske fra disketter med redningsdisketten. Normalt er alt, hvad du beh°ver, et h°j-densitets (1440 kilobyte) 3,5-tommers diskettedrev. Der findes ogsσ h°jdensitets-, 5,25-tommers installations-disketteaftryk (1200 k).
Nogle arkitekturer underst°tter cd-rom-baserede installationer. Pσ systemer, der underst°tter opstartbare cd'er, b°r du kunne lave en installation helt uden brug af disketter . Selvom dit system ikke kan starte op fra en cd-rom, kan du bruge cd-rommen sammen med de andre teknikker til at installere dit system, sσ snart du er startet op pσ en anden mσde. Se Opstart fra en cd-rom, Section 5.2.
Bσde SCSI- og IDE/ATAPI-cd-rommer underst°ttes. Derudover er alle de specielle
cd-grµnseflader, som Linux underst°tter, ogsσ underst°ttet af
opstartsdisketterne (f.eks. Mitsumi og Matsushita). Dog krµver mange af disse
modeller specielle opstartsparametre eller anden hjµlp for at fungere, og man
skal ikke regne med at kunne starte op fra de specielle cd-grµnseflader.
Linux cd-rom
HOWTO indeholder dybdegσende information om brugen af cd-rommer
under Linux.
Opstart af installationssystemet fra en harddisk er ogsσ en mulighed for mange arkitekturer.
Du kan ogsσ starte dit system op via netvµrket. En anden mulighed er diskl°s opstart fra lokalnetvµrket og NFS-montering af alle de lokale filsystemer — du skal nok bruge mindst 16MB ram til en diskl°s installation. Efter at styresystemets kerne er installeret, kan du installere resten af dit system pσ enhver form for netvµrksforbindelse (bl.a. PPP efter installation af basissystemet) med FTP, HTTP eller NFS.
Debians opstartsdisketter indeholder en kerne, som er designet til at virke pσ flest mulige systemer. Desvµrre giver det en st°rre kerne, som indeholder mange drivere, der ikke vil blive brugt af din maskine (se hvordan du bygger din egen kerne i Oversµttelse af en ny kerne, Section 9.6). Generelt prioriteres det h°jt at underst°tte flest mulige enheder, for at Debian kan installeres pσ flest mulige systemer.
Debians installationssystem underst°tter generelt disketter, IDE-drev, IDE-disketter, parallelports-IDE-enheder, SCSI-controllere og -drev. De underst°ttede filsystemer omfatter blandt andre MINIX, FAT, Win32 FAT-udvidelser (VFAT). Bemµrk, at NTFS ikke underst°ttes af installationssystemet. Det kan dog senere tilf°jes, som beskrevet i Oversµttelse af en ny kerne, Section 9.6).
Disk-grµnseflader, der emulerer "AT"-harddiskgrµnsefladen, som ofte
kaldes MFM, RLL, IDE eller ATA, underst°ttes. Meget gamle 8-bit
harddisk-controllere, der blev brugt i IBMs XT-computer, underst°ttes kun som
et modul. SCSI-disk-controllere fra mange forskellige producenter er
underst°ttede. Der er flere detaljer i Linux Hardware
Compatibility HOWTO.
IDE SCSI-drev og visse SCSI-controllere underst°ttes ikke, herunder:
Du skal have mindst 12MB hukommelse og 110MB harddisk-plads. Et minimalt, konsolbaseret system (alle standardpakkerne) krµver 250MB. For at installere en rimelig mµngde programmer med X-vinduesystemet samt enkelte udviklingsprogrammer og biblioteker, skal du bruge mindst 400MB. En mere eller mindre komplet installation vil krµve omkring 800MB. For at installere alt, hvad Debian tilbyder, skal du nok bruge omkring 2GB. Faktisk giver det ikke engang mening at installere det hele, da visse pakker udelukker hinanden.
Visse netkort underst°ttes ikke af de fleste af Debians installationsdisketter
(pσ trods af at en tilpasset Linuxkerne kan bruge dem), sσsom AX.25-kort og
-protokoller, 3Com EtherLink Plus (3c505) og EtherLink16 (3c507), NI5210-kort,
NE2100-kort, NI6510 og NI16510 EtherBlaster-kort, SEEQ 8005-kort, Schneider
& Koch G16-kort, Ansel Communications EISA 3200, kort baseret pσ
Winbond-840 (f.eks. Realtek-100A), nogle af de nyere Tulip-baserede kort og
Zenith Z-Notes indbyggede netkort. F°lgende netkort underst°ttes af varianten
"bf2.4": kort baseret pσ Winbond-840, nyere Tulip-baserede kort,
National Semiconductors DP8381x/DP8382x-serier series og Sundance ST201
"Alta". Microchannel (MCA) netkort underst°ttes ikke af
standardinstallationssystemet, men du kan finde nogle (gamle) instruktioner pσ
Linux pσ
MCA og Linux
MCA diskussionsarkiver. Heller ikke FDDI-netvµrk underst°ttes af
installationsdisketterne, hverken kortene eller protokollerne. Du kan bygge
din egen kerne, der underst°tter kort, der ellers ikke underst°ttes og erstatte
den pσ installationsdisketten (se Udskiftning af
kernen pσ redningsdisketten, Section 10.3).
For ISDN underst°ttes D-kanal-protokollen for (gamle) tyske 1TR6 ikke. Spellcaster BRI ISDN-kort underst°ttes heller ikke af opstarts-disketterne.
Lydkort underst°ttes ikke fra starten. Men som allerede nµvnt ovenfor, beskriver Oversµttelse af en ny kerne, Section 9.6, hvordan du oversµtter din egen kerne.
Linux underst°tter en lang rµkke udstyr som f.eks. mus, printere, skannere,
PCMCIA- og USB-enheder. De fleste af disse enheder er dog ikke pσkrµvede under
installationen. USB-tastaturer krµver muligvis yderligere opsµtning (se USB-tastaturer, Section
3.7.3.4). Dette afsnit giver oplysninger om enheder, der ikke
underst°ttes af installationssystemet, selvom de kan vµre underst°ttet af
Linux. Se igen Linux Hardware
Compatibility HOWTO for at afg°re, om dit udstyr underst°ttes af
Linux.
USB-udstyr underst°ttes af varianten "bf2.4". Hvis det viser sig, at der er nogle USB-enheder, du ikke kan bruge, kan du opgradere til kerne 2.4.x senere.
Bemµrk, at almindelige kerner ikke underst°tter serielle porte, der er
nummereret h°jere end fire (/dev/ttyS3). Du mσ enten n°jes med de
tilgµngelige porte eller bygge din egen kerne. (Se Udskiftning af
kernen pσ redningsdisketten, Section 10.3).
Flere leverand°rer sµlger systemer med Debian eller andre
GNU/Linux-distributioner prµinstalleret. Du skal muligvis betale mere for
dette, men sσ fσr du til gengµld en vis sikkerhed for, at maskinen virker godt
under GNU/Linux. Hvis du er n°dt til at k°be en maskine, hvor Windows f°lger
med, skal du n°je lµse den licens, der f°lger med Windows. Det kan vµre muligt
at afvise licensen og fσ en rabat hos din leverand°r. Se alle detaljerne pσ
http://www.linuxmall.com/refund/.
Hvad enten du k°ber et system med Linux installeret eller ej — selv et brugt system — er det stadig vigtigt at tjekke, at udstyret underst°ttes af Linuxkernen. Tjek, om dine maskindele er nµvnt i referencerne ovenfor. Lad en eventuel sµlger vide, at du er ude efter et Linuxsystem. St°t Linuxvenlige producenter af udstyr.
Visse producenter vil ganske enkelt ikke oplyse os om, hvordan man skriver drivere til deres udstyr. Andre vil ikke lade os fσ adgang til dokumentationen uden en fortrolighedsaftale, der ville forhindre os i at frigive kildeteksten til Linux.
Da vi ikke har fσet adgang til dokumentationen til disse enheder, fungerer de ganske enkelt ikke under Linux. Du kan hjµlpe ved at bede producenterne af udstyret om at frigive dokumentationen. Hvis tilstrµkkeligt mange sp°rger, vil de opdage, at samfundet bag frit programmel er et vigtigt marked.
En foruroligende udvikling er vµksten i Windows-specifikke modemer og printere. I visse tilfµlde er de specielt designet til at blive benyttet af styresystemet Microsoft Windows, og har betegnelserne "WinModem" eller "Lavet specielt til Windows". Det g°res generelt ved at fjerne de indbyggede processorer i udstyret og lµgge mere af arbejdet over til Windows-driveren, der k°rer pσ din computers hovedprocessor. Dette g°r udstyret billigere, men besparelsen kommer ofte ikke brugeren til gode, og udstyret kan endda vµre dyrere end tilsvarende enheder, der har beholdt deres indbyggede intelligens.
Du b°r undgσ Windows-specifikke maskindele af to grunde. For det f°rste afsµtter producenterne generelt ikke resurser til at skrive en Linuxdriver. Oftest er maskin- og programgrµnsefladen "lukket", sσ dokumentationen ikke er tilgµngelig uden en fortrolighedsaftale. Det forhindrer, at den bruges til Frit Programmel, da udviklere af Frit Programmel frigiver kildeteksten til deres programmer. Den anden grund er, at nσr enheder som disse har fσet fjernet deres indbyggede processorer, skal styresystemet udf°re disses arbejde. Ofte med realtids-prioritet, sσ CPU'en ikke kan udf°re programmer, mens den bruger disse enheder. Da den typiske Windows-bruger ikke bruger samtidige processer nµr sσ meget som en Linuxbruger, hσber producenterne, at Windows-brugeren ikke vil bemµrke den byrde, disse maskindele lµgger pσ deres CPU. Dog lider ethvert multiproces-styresystem, selv Windows 95 eller NT, under lavere ydelse, nσr producenterne sparer pσ regnekraften i deres enheder.
Du kan forbedre situationen ved at opfordre disse producenter til at frigive
dokumentationen og andre n°dvendige resurser, der er n°dvendige for at vi kan
programmere deres udstyr. Men den bedste strategi er ganske enkelt at undgσ
den slags udstyr indtil det bliver markeret som fungerende i Linux Hardware
Compatibility HOWTO.
Hvis du beder om paritets-ram i en computerhandel, vil du sandsynligvis fσ virtuelle paritets-ramklodser i stedet for µgte paritets-ram. Virtuel paritets-SIMM'er kan ofte (men ikke altid) kendes pσ, at de kun har Θn chip mere end den tilsvarende ikke-paritets-SIMM, og at denne chip er mindre end alle de andre. Virtuel paritets-SIMM'er fungerer prµcis som ikke-paritets hukommelse. De kan ikke advare dig, hvis du har en enkelt-bits ram-fejl pσ samme mσde som µgte paritets-ram g°r pσ et bundkort, der underst°tter paritet. Betal aldrig mere for virtuel paritets-SIMM'er end for ikke-paritets-ram. Forvent at skulle betale en smule mere for µgte paritets-SIMM'er, da du rent faktisk k°ber en ekstra bit for hver 8 bits.
Hvis du vil have flere oplysninger om Intel x86-ram, og hvad der er bedst at
k°be, kan du se PC Hardware
FAQ.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 pσ Intel x86
version 3.0.23, 15. May 2002